Snabslanten

Afrapportering



Når du er færdig med projektet er der stadig lidt arbejde, der skal gøres. Kravene til afrapportering er ikke mange.

Der skal laves en beskrivelse af, hvordan projektet gik, og der skal laves et regnskab for, hvad du har brugt pengene på. Du skal aflevere både dokumentation og regnskab senest 1 måned efter projektet er afsluttet. Du uploader selv dokumentation og regnskab via dit login.


Alle projekter, der får penge fra Snabslanten skal aflevere en kort beskrivelse af projektforløbet og afvikling af projektet.

Det gør du ved at sende en tekst, der blandt andet beskriver hvordan projektet er gået, hvad I har lært og fået ud af projektet, hvilken respons har I fået fra deltagerne osv.

Vi modtager derudover med stor glæde billeder, lyd, film mm.

Dokumentationen uploades på Snabslanten.dk senest en måned efter projektet er afsluttet.


Alle projekter, der får penge fra Snabslanten skal aflevere et regnskab, som fortæller, hvad du har brugt pengene på. Til forskel for budgettet, som du har indsendt med ansøgningen, viser regnskabet de faktiske udgifter. Du skal ikke sende kvitteringer for alt det du har brugt penge på. Kvitteringerne skal du have liggende i et år, i tilfælde af, at dit projekt bliver blandt dem vi udtrækker til stikprøvekontrol.

Et regnskab er en oversigt, som viser de indtægter og udgifter du har haft i forbindelse med projektet. 

I modsatte kolonne kan du se et eksempel på henholdvis et budget og et regnskab



Regnskab
Udgifter:
€ Indkøb af perler                 1780 kr.
€ Indkøb af glitterkanoner       600 kr.
€ Indkøb af kaffe og kage       330 kr.
€ Indkøb af saks                    604 kr.

I alt: 3314 kr.

Indtægter:
€ Entré                                1440 kr.
€ Egen finansiering                 945 kr.
€ Støtte fra Snabslanten          929 kr.

I alt: 3314 kr.

Balance: 0 kr.

Hvis du har overskud vil dette blive modregnet støtten fra Snabslanten.





Budget
Udgifter:
€ Indkøb af perler                 1700 kr.
€ Indkøb af glitterkanoner       400 kr.
€ Indkøb af kaffe og kage       610 kr.
€ Indkøb af saks                    604 kr.

I alt: 3314 kr.

Indtægter:
€ Entré                                2385 kr.
€ Støtte fra Snabslanten          929 kr.

I alt: 3314 kr.

Balance: 0 kr.

Snabslanten - Københavns Kommune